Striber i et banner, udfald i farveflader eller tekst med ujævne kanter er sjældent bare et designproblem. Ofte er det et tegn på, at du skal rengøre printhoved på storformatprinter eller kontrollere printerens vedligeholdelsesstation. Den rigtige indsats kan genskabe printkvaliteten hurtigt. Den forkerte kan derimod beskadige dyser, forurene blæksystemet eller skabe unødigt driftstab.

Storformatprintere arbejder med meget små dyser, og selv en mindre ophobning af tørret blæk, støv eller fibre kan påvirke resultatet. Derfor bør rengøring være en fast del af rutinen i skilteproduktion, intern printproduktion og værksteder med høj belægning - ikke kun en nødprocedure, når det første print ser forkert ud.

Før du rengør printhoved på storformatprinter

Start altid med printerens egen dysetest eller nozzle check. Den viser, om problemet faktisk sidder i printhovedet, og om det er enkelte dyser, en hel farvekanal eller et mere generelt problem med blæktilførsel. Kør derefter den automatiske rengøringsfunktion på det niveau, producenten anbefaler.

Det er fristende at vælge den kraftigste rensecyklus med det samme. Det bør du normalt undgå. En kraftig rengøring bruger mere blæk og kan fylde vedligeholdelsesbeholderen hurtigt, uden at den nødvendigvis løser årsagen. Begynd med en almindelig rengøring, kør en ny dysetest og vurder ændringen. Gentag kun, hvis testmønsteret bliver bedre.

Hvis dyserne fortsat mangler efter to til tre almindelige rengøringer, skal du stoppe op. Gentagne rensninger kan være dyrere end forventet, især på printere med større blækpatroner eller bulk-systemer. Her bør du undersøge rensecapping, wiper, pumpe og blækniveau, før du fortsætter.

Kend forskel på printertyper og blæk

Fremgangsmåden afhænger af både printermodel og blæktype. Eco-solvent-, solvent-, latex-, UV- og vandbaserede printere har ikke nødvendigvis samme rengøringsvæske, renseprogram eller opbygning omkring printhovedet. Brug derfor kun væsker, wipes og vedligeholdelsesdele, der er godkendt eller kompatible med din konkrete maskine og blæktype.

UV-blæk kan eksempelvis hærde ved lys og kræver særlig omhu ved rengøring, mens solventbaseret blæk kan kræve en kompatibel rensevæske for at opløse indtørrede rester. På vandbaserede pigment- eller dye-printere kan forkert væske ændre overfladespændingen i dyserne. Det kan give flere problemer, end det løser.

Læs altid maskinens servicevejledning, før du berører printhovedet manuelt. Nogle modeller er bygget til, at operatøren renser omkring hovedet og vedligeholdelsesstationen. Andre bør kun have automatisk rensning eller udføres af en tekniker ved fejl.

Sådan rengør du printeren uden at risikere dyserne

Den sikre metode er at arbejde systematisk og holde printhovedets dyseplade så urørt som muligt. Sluk eller sæt printeren i den anbefalede vedligeholdelsestilstand, så printhovedvognen står i korrekt position. Følg altid producentens procedure for at flytte vognen - på mange maskiner må den ikke skubbes manuelt, mens den er låst.

Brug nitrilhandsker og fnugfrie swabs eller wipes. Almindeligt køkkenrulle, vatpinde og papirservietter afgiver fibre, som kan sætte sig i dyser, omkring capping station eller på encoderstrimlen. Det skaber ofte nye fejl, der kan være svære at finde bagefter.

Rengør først området omkring printhovedet, ikke selve dysepladen. Fjern løse blækrester og støv fra printvognens underside, metaldele og kanter med en let fugtet, fnugfri swab. Arbejd roligt og uden at trykke ind mod dyserne. En dyseplade er følsom, og fysisk kontakt kan ridse eller deformere overfladen.

Rens derefter wiperen. Wiperen er den gummiliste, der passerer hen over printhovedet under automatisk vedligeholdelse. Hvis den er dækket af gammelt blæk, kan den i stedet smøre snavs hen over hovedet. Tør den af med korrekt rensevæske og udskift den, hvis den er skæv, hård, flosset eller revnet.

Kontroller også capping station, hvor printhovedet parkerer. Den skal slutte tæt, så dyserne ikke tørrer ud, når printeren står stille. Er der belægninger langs kanten, kan den miste vakuum. Rens forsigtigt tætningsfladen og omkringliggende afløb efter manualens anvisning. En slidt cap top eller svag pumpe kan betyde, at printeren aldrig får trukket rensevæske og blæk korrekt gennem systemet.

Undgå at gøre disse fire ting

• Undlad at skrabe tørret blæk af med metalværktøj, knive eller hårde plastgenstande.
• Hæld ikke rensevæske direkte på printhovedet, medmindre producentens serviceprocedure udtrykkeligt kræver det.
• Brug ikke sprit, glasrens, universalrengøring eller tilfældige opløsningsmidler som erstatning for korrekt rensevæske.
• Kør ikke mange dybe rengøringscyklusser i træk uden at kontrollere, om nozzle check faktisk forbedres.

Det er især manuel rengøring af dysepladen, der kræver omtanke. På nogle printere kan en forsigtig wipe efter producentens forskrift være tilladt. På andre kan selv et let tryk skade dyser eller trække blæk og luft de forkerte steder hen. Er du i tvivl, er det bedre at stoppe ved rengøring af wiper, cap top og omkringliggende dele og få teknisk vejledning.

Når almindelig rensning ikke fjerner striberne

En manglende dyse er ikke altid en tilstoppet dyse. Hvis det samme udfald vender tilbage på samme sted i testmønsteret, kan problemet skyldes indtørret blæk, luft i blæksystemet, en defekt damper, en dårlig patronchip, en utæt cap top eller et printhoved med permanent skade.

Se på printerens historik. Har den stået ubrugt i flere dage eller uger? Så er indtørring en sandsynlig forklaring. Har problemet opstået efter patron- eller blækskift? Kontrollér, om patronen er korrekt monteret, om der er nok blæk, og om eventuelle ventiler eller luftindtag er åbne. Opstår fejlen kun i én farve, er fejlsøgningen ofte mere målrettet end ved udfald på tværs af alle kanaler.

Banding kan også komme fra andre forhold end printhovedet. Forkert medieprofil, lav printopløsning, forkert pass-indstilling, fejl i fremføring af mediet eller en snavset encoderstrimmel kan give striber, der ligner dysefejl. En nozzle check er derfor afgørende, før du bruger blæk og tid på rensning.

Hvis mønsteret ikke ændrer sig efter korrekt vedligeholdelse, bør du undgå flere forsøg med aggressive metoder. Her kan en tekniker vurdere printhead soak, flush-procedure, udskiftning af cap top eller andre servicedele. Det er ofte billigere end at gøre et reparerbart problem til et nyt printhoved.

Gør vedligeholdelse til en fast driftsrutine

Den bedste rengøring er den, du sjældent behøver at udføre akut. Printere, der bruges jævnligt, holder typisk dyserne bedre åbne end maskiner, der står stille mellem enkelte opgaver. Hvis produktionen er periodisk, bør du planlægge testprint og automatisk vedligeholdelse i stille perioder.

Hold også printerens miljø stabilt. Støv fra skæring, tekstilfibre, pap og foliearbejde kan vandre ind i printområdet. Meget tør luft øger risikoen for indtørring, mens store temperatursvingninger kan påvirke både blæk og medier. Sørg for et rent område omkring printeren, og brug helst den anbefalede luftfugtighed og temperatur fra producenten.

En enkel ugentlig kontrol af nozzle check, wiper, capping station og vedligeholdelsesbeholder forebygger mange af de fejl, der ellers opstår midt i en hasteordre. Ved høj produktion kan kontrollen være nødvendig oftere. Hav altid kompatible wipes, rensevæske, handsker og de relevante sliddele på lager, så maskinen ikke står stille, mens du venter på en lille, men kritisk reservedel.

Hos KontorPrestige kan virksomheder og værksteder samle printerudstyr, materialer og løbende forbrugsvarer ét sted, så det er lettere at planlægge både produktion og vedligeholdelse. Vælg altid tilbehør med udgangspunkt i printermodel, blæktype og producentens specifikationer.

Et rent printhoved handler ikke kun om pænere print. Det handler om at holde leveringstider, mindske kassation og få mest muligt ud af både blæk, medier og maskininvestering. Når nozzle check bliver en fast vane, opdager du problemerne, mens de stadig er små og hurtige at løse.